Historien om julefrokosterne

Sådan startede det

Julefrokosterne opstod i efterkrigstiden. Dengang var det i højere grad, når man var færdig med arbejdet den 24. december, at man nogle steder blev inviteret ind til chefen og fik et glas portvin, et stykke kransekage og ønskede hinanden glædelig jul. Mange stod så og trippede for at komme hjem til familien og julemaden. De tidligste julefrokoster, vi har bevis for, blev holdt fra 1940erne, og efter 40erne bliver det til en regulær fest. Det traditionelle ved festen var, at julefrokosten som regel blev holdt dagen før juleaften.[2]

I 1965 var det stadig en relativt ny tradition, at der på arbejdspladsen var julefrokost, hvor man annullerede det hierarki, man ellers havde, og på den måde udjævnede niveauerne. Førhen var det helt usædvanligt, at direktøren sad og spiste julefrokoster med medarbejderne.

Sang og våde varer begyndte også at være er en del af selve julefrokosten i slutningen af 40erne. Men der var langt mindre druk til de tidlige julefrokoster. Først i løbet af 60erne og 70erne blev det mere fugtigt. I 1976 kom filmen Julefrokosten med Preben Kaas i hovedrollen, hvor den kendte forestilling om den vilde, våde og vovede julefrokost blev manifesteret, hvilket forårsagede et stort boom i julefrokostkonceptet. Og hele traditionen omkring julefrokoster har udviklet sig til det punkt den har nået i dag, hvor det i mange virksomheder anses som årets ikke-faglige højdepunkt, fordi det er et ikke-formelt rum hvor man kan “slå sig løs” med gode kollegaer.[3] Der har siden midten af 0erne været en tendens til, at det nærmest ikke kunne stort, vildt og specielt nok, når der skulle planlægges julefrokost.

Vikingerne

Men selvom traditionen, som vi kender den i dag, havde sin spæde start i 1940erne, kan man sige at vi har holdt “juletids-fester”, som de julefrokoster vi kender i dag, i mere end tusind år.

Traditionen som ligger i ordet ‘jul’ (og ‘yule’ på engelsk), der modsat det engelske ‘christmas’ på ingen måde signalerer, at jul er en kristen fest. Ordet ‘jul’ stammer efter al sandsynlighed fra det oldnordiske ord ‘jól’, der betyder vende eller dreje og var navnet på vikingernes overdådige brag af æde-, drikke- og horegilder, når vinteren vendte.

Jól-festerne afholdtes omkring 13.-14. januar fejrede man, at man var kommet igennem den værste mørke vinter og nu gik mod mildere og lysere tider.[4]

Kilde: Wikipedia